Fra ‘Vi Vågner I Sibirien’

Vinteren efter Palæstina starter uden sne, og det bliver en stor del af vores liv. Du længes efter den og vil væk fra alt som ikke er hvidt. Du vil til Sverige. Nord. Du vil leve i Sverige og være sne. Helt ren. Jeg spørger, om du ikke hellere vil have et liv og nogle børn, men der er masser af liv i sneen, siger du. Det koger faktisk over, små sorte dyr, boblende frem af sprækkerne, millioner. De løber alt over ende, så højrerøsterne fik ret i, at der er begrænset plads i Skandinavien. Vi andre bliver skubbet ud over stranden, enorme, dalende menneskeflokke over afgrunden; vi farver havet mørkt med vores skygger og senere, efter overlevelse i vandet, højrødt og smukt af finner. De kører flere og flere kampagner for at få netop dig til at føde mindst to børn. De forsøger at puste livet ind i din livmoder, mens du ligger ned og drømmer om at abortere.

read more Fra ‘Vi Vågner I Sibirien’